1000 SPARETIPS (eBook)

Tusind tips og råd til dig, som vil spare penge i hverdagen.

Keld Svalø Jensen (Autor)

eBook Download: EPUB

2020 | 1. Auflage
230 Seiten
Books on Demand (Verlag)
9788743063735 (ISBN)

Infos

Det er en del af den danske mentalitet og kultur at spare penge. Bogen kommer med 1000 idéer til, hvordan du kan spare penge. Din motivation til at spare får også hjælp gennem små lege og konkurrencer med dig selv eller andre så det næsten bliver en sport at spare. Mange af de 1000 råd er samtidig råd, som gavner miljøet og kampen mod tidens hotte emne, global opvarmning. Jo mindre forbrug du har, jo mindre belaster du kloden. Der er totalt set besparelser for et tocifret millionbeløb. Du kan spare for over en million, på enkelte råd. Men da alle ikke kan bruge alle råd, kan en gennemsnitsperson sikkert spare to til otte hundrede tusind kroner. Bogens investering kan derfor nemt tjenes hjem, på kort tid. Nogle af rådene har du måske hørt om før, men der er tit tilført nye vinkler og idéer, som kan inspirere dig til at spare. Rådene er punktopstillet og kan også bruges som opslagsværk. Ud over de mange spareråd er der også indlagt information om forskellige ting. Fx hvordan du sælger din bolig, hvad er FIRE. Men også hvordan du får styr på dit budget, og hvordan prutter du om prisen, samt mange andre forslag og input.

Forfatteren Keld Svalø Jensen har med dette unikke værk lavet sin første bog, som bør stå på alle reoler i alle hjem i Danmark. En oplagt gaveidé med fare for, at du også køber én til dig selv. Keld Svalø Jensen er født i 1964, er gift og har 3 børn. Har en mellemlang uddannelse, men har nu fået lyst til at lave dette værk med ønsket om at give andre lidt mere luft i hverdagen.

Textauszug

BUDGET

Nøglen til en god økonomi er dit budget. Har du ikke et budget, skal du have lavet et. Du skal have dannet dig et overblik, så du ved, hvad du har, og hvad du ikke har.

For mange er et budget lige til. Men det har vist sig at mange unge, ikke har styr på de mest almindelige ting, så jeg kommer lige med forslag, og måske er der et punkt eller to, du selv har glemt.

Lad os først se på dine faste udgifter. Udgifter, som kommer med faste intervaller.

Her er nogle af de typiske faste udgifter, men tjek selv gennem din netbank, hvilken faste udgifter du har.

MOBIL

INTERNET

TV-LICENS

TV-PAKKER

STREAMINGTJENESTER

HUSLEJE

KREDITFORENINGSLÅN

ØVRIGE LÅN

EJENDOMSSKAT

EL

VAND

VARME

RENOVATION

INDBOFORSIKRINGER

ULYKKESFORSIKRING

BILFORSIKRING

LIVSFORSIKRING (GRUPPELIV)

HUSFORSIKRING

KREDITKORTGEBYR OG ANDRE BANKGEBYRER

A-KASSE

FAGFORENING

BØRNEHAVE, DAGPLEJE, VUGGESTUE, FRITIDSORDNING M.M.

SPORT

Så skal du til at finde de variable udgifter. Det kan straks være lidt sværere at finde disse udgifter, fordi du ikke rigtig har et sted at slå det op. Du kan godt kigge i din netbank, men når det er en regning fra Bilka, kan du ikke se, om det er gået til mad, gaver, tøj eller noget helt andet. Måske har du også mange kontantbetalinger over de sidste 12 måneder, og så er forvirringen total.

Men lad os først se på, hvilke typer variable udgifter der findes, og du har sikkert selv nogle at tilføje.

MAD

TØJ

TRANSPORT

REPARATIONER (CYKEL, BIL)

VEDLIGEHOLDELSE (BOLIG)

FORBEDRINGER (BOLIG)

TANDLÆGE

FRISØR

AVISER/BLADE

SPIL

SLIK

SMØGER

TING OG SAGER

GAVER

LOMMEPENGE TIL BØRN

FAST FOOD

FERIE

+ TUSIND ANDRE TING.

Som du ser, er der rigtig mange udgifter at forholde sig til. Jeg kommer med mange sparetips senere i bogen, som omhandler ovenstående punkter, men mere for at give et hurtig overblik mht. udgifter generelt.

10.Gå først dine faste udgifter igennem en for en. Få tilbud hjem på dem, som er variable. Du kan fx ikke ændre på licens, men du kan godt ændre på din tvpakke. Fordelen ved at arbejde på disse punkter er, at her er der store penge at spare. Går du fx fra en TV-pakke til 600 kr. til 200 kr. pr. måned, sparer du 4800 kr. om året eller 48.000 kr. over ti år.

11. Fjern nogle af de faste udgifter. Kig din liste igennem og se, om der faktisk er nogen, som du helt kan undvære. Nogle har for vane at betale til noget i årevis, som de helt havde glemt. Jeg kan huske en sag, hvor nogen havde betalt leje af deres fastnettelefon i 15-20 år, selvom den for længst var taget ud af brug.

12.Sidste råd mht. de faste udgifter er at sørge for at have en budgetkonto. Man kan godt køre det hele på en konto, men ved at overføre et fast beløb fra lønkonto til budgetkonto, så ved man måned for måned, hvad der bliver trukket. En budgetkonto går op og ned, fordi udgifterne er fordelt over hele året, kan du nogle gange have et stort beløb og andre gange går den næsten i nul.

13.Så kommer vi til de variable udgifter. Du har måske stadig ikke fundet ud af, hvad du brugte dine penge til sidste år? Jeg tænkte det nok… Nogle føler, det er meget svært at sætte i system, men det er den eneste vej for at spare mest muligt. Du kan lav et fysisk hæfte, men der findes også flere apps, som kan bruges. Jeg vil dog anbefale et regneark til at sætte dine indkøb i system. De apps, jeg pt. har prøvet, som også kan skanne kasse-bonen m.m., har for mange fejl, synes jeg. Med et regneark kan du lave søgefunktioner og danne dig et godt overblik.

Gem bonerne gennem ugen og brug 15 min. hver søndag til at skrive det ned. Det er op til dig, hvor deltaljeret du vil gå. Skriver du fx mad som et punkt, lige meget om du køber kartofler, mel eller honning, så kan du ikke målrette din søgning. Du kan skrive enkelt dele på, men også dele det op i fx rodfrugter, frugt, grønsager, kød, fisk, salat, pålæg, æg, kolonial osv. Men til at starte med vil jeg anbefale, at du laver det så detaljeret så muligt. Helt ned i detaljer, om det er alm. kartofler eller aspargeskartofler. Går du op i økologi, så lav en kolonne til afkrydsning, om det er økologisk eller ej.

For at komme i gang kan du starte fra den første i næste måned. Når måneden er overstået, så gå dine udgifter igennem for at få et overblik. Som kontrol så tjek også, hvad der står på kontoen ved start og slut.

Har du tjent X og brugt Y ifølge regneark, så skal kontoen gerne have samme difference.

(Oversigt skema)

Dato

Konto

1/1

+20.000 kr.

Startbeløb

10/1

+1.000 kr.

Gave

1-31

-10.000 kr.

Faste omk.

1-31

-7.000 kr.

Variabel omk.

31/1

4.000 kr.

Slut beløb

Et meget, meget simpelt skema til første måned, hvor jeg antager, at din løn er kommet ind måneden før. Skemaet viser, at du har 4000 kr. til opsparing eller investering.

Under faste omk. ligger alle dine faste udgifter, og det samme under variable omk.

Husk at tage højde for evt. indtægter i løbet af måneden, som i dette tilfælde er en gave på 1000 kr. Tjek, at regnearket stemmer. Typisk har du glemt nogle små beløb, som fx en is betalt kontant, og så stemmer kontoen ikke.

14.Nu da du har et overblik over de variable udgifter, kan du se, hvad du kan spare på. Start med de største beløb først.

Lad os sige, det er kød, som er største post. Så skal du have fokus på dit kødforbrug.

Hvad med en kødløs dag.

Kylling i stedet for oksekød.

Hvad med madspild og kød, som smides ud.

Billigere retter, hvor mindre mængde kød indgår osv.

Når du har være igennem den dyreste post, så går du til den næst dyreste osv. Du kan godt arbejde med 2-4 punkter ad gangen, men hvis du har for mange på én gang, kan det have tendens til at blive for uoverskueligt, og du mister fokus.

Når du har været alle punkterne igennem og levet efter forbedringerne i en måned og fået nye erfaringer, så gentager du processen. Til den tid har du sikkert læst hele bogen og har fået nye ideer.

15.Opsparing er også et vigtigt spareråd. Har du ikke en opsparing, eller er den altid i nul, så koster det dig dyrt. En simpel uforudset udgift, som ikke kan betales ud af månedsforbruget, kan vælte selv det bedste budget. Du kan blive tvunget til at låne penge, men låneomkostninger og renter til følge. Så fidusen er at sætte et mål og spare så meget op som muligt hver måned. Nu kender du dine faste og variable udgifter, og så ved du også, hvad du kan putte ind på opsparingen. Så når måneden er slut, og lønnen lige er gået ind, så skal du flytte penge til opsparing. Du ved, du fx skal bruge 10.000 fast og 7000 kr. variable. Står der 22.000 på kontoen, sættes der 5000 kr. til opsparing. Er der 25.000 kr., sætter du 8000 kr. ind på opsparingen. Du undgår at blive fristet til at bruge lidt ekstra den efterfølgende måned. Du har kun lige det, du har behov for og ikke mere.

Man siger, at 4 gange hustandens månedlige indkomst efter skat er normalt en passende buffer til opsparing. En grundregel med modifikationer.

Men beløbet, som du skal have på opsparingen, er meget forskelligt fra familie til familie. Har du hus, 2 biler og 3 børn, som skal konfirmeres og på efterskole, kræver det mere på bankbogen, end hvis du er alene i en lejlighed. Men du er nødt til at se på, hvad der kan komme af store udgifter. Har du eget hus, kan et nyt tag og en defekt bil kræve sin mand, hvis det sker i samme periode. Men du er nødt til at sætte dig ned og vurdere, hvad der er et must. Ting, som går i stykker, skal anskaffes hurtig. Her tænkes på hårde hvidevarer, opvarmning og transport m.m. Ting, du ikke kan undvære. Har du en bil til 50 tusind, behøver du ikke nødvendigvis at købe en til samme pris. Men læg 40.000 til bil, 10.000 til hvidevarer og 60.000 til en ny varmekilde. Det giver i dette tilfælde 110.000 kr., men da alle ting ikke går i stykker på én gang, kan du sætte det til det halve. Skal du så spare op til en fest,...

Produkt-Details

• Erscheint lt. Verlag: 10.6.2020
• Sprache: dänisch
• Themenwelt: Wirtschaft
• Schlagworte: budget. • frihed • Klima • Privat økonomi. • Spar penge.
• ISBN-13: 9788743063735 / 9788743063735