Andensortering (eBook)

Flere oplevelser fra USA

Jan Kronsell (Autor)

eBook Download: EPUB

2025 | 1. Auflage
320 Seiten
Books on Demand (Verlag)
9788743068990 (ISBN)

Infos

Rejseoplevelser fra USA med enkelte sidespring til andre områder i verden. Oplevelserne er forsøgt fortalt på en underholdende og ikke altid seriøs måde. Oplevelserne er samlet ind under 25 rejser til USA, i det dog oplevelser fra 2024 ikke er medtaget.

Jan Kronsell bor Brøndby i Danmark. Han har blandt andet været officer i Søværnet, Systemkonsulent hos IBM og i 30 år underviser på en handelsskole. I dag er han pensioneret og har dermed bedre tid til at skrive. Han har besøgt USA utallige gange, og håber at kunne besøge landet mange gange i fremtiden.

Textauszug

Udtur

Det er rart at sidde behageligt, når man skal flyve langt

Da jeg for mange år siden blev undervist i faget Retorik af, nu afdøde, Orlogspræst og præst ved Holmens Kirke Dr. Theol. Børge Ørsted (det hele skal med), havde han mange gode tips til os. Blandt andet husker jeg, at han fortalte, at man aldrig skulle skrive en tale ren, men altid beholde det første udkast – uanset om det så var skrevet på en rulle toiletpapir. Jeg vil dog indrømme, at denne bog er skrevet ren, da min håndskrift er af en sådan karakter, at jeg ofte end ikke selv kan læse, hvad jeg har skrevet, hvis der er gået mere end en time, siden jeg skrev det. Nogen kalder mine kragetæer for hieroglyffer, men det er faktisk en fornærmelse af hieroglyfferne. Min skrift ligner mere den endnu ikke dechiffrede Linear A skrift fra oldtidens Kreta. Men det var nu faktisk slet ikke denne ”Ørsted-udtalelse”, som jeg ville bruge her, men derimod en anden, som gik ud på, at man altid skulle indlede en tale med en vittighed – og den behøvede ikke at have sammenhæng med det, man skulle tale om – det var bare for at få folk med sig. Præcis som Dirch Passer i sketchen ”Tømmerflåden”, hvor han – til Keld Petersens store fortrydelse – forsøger at få hele publikum op på flåden, ”for det gælder jo om at få alle med”,hvorefter Keld Petersen replicerer, at der jo ikke er plads til alle de mennesker på en tømmerflåde, mens Dich Passer mener, at det er det nok, hvis de stuver sig lidt sammen. Her er der imidlertid plads nok, så det burde ikke være et problem, og i øvrigt er dette selvfølgelig en bog og slet ikke en tale, men med de oplæsningsprogrammer, man kan få i dag, kan det jo godt være at nogen har et sådant program og vælger at få bogen læst højt – og så er det jo en slags tale.

Den vittighed, jeg vil indlede med, har netop ikke det ringeste med bogens indhold at gøre, så tro ikke det. Den stammer helt tilbage fra min skoletid – og er måske endda endnu ældre. Dengang syntes vi, at den var ualmindeligt fræk og ikke en, vi kunne fortælle til vores forældre eller andre voksne. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for den er faktisk ret uskyldig og der er hverken frække ord eller lignende i vitsen, men som 11-12 årige synes vi altså, at den var voldsomt fræk. Det ville drenge i samme aldersgruppe næppe gøre i 2024. Men nu må jeg hellere komme til sagen. Historien foregår i tresserne, dengang den kolde krig var isnende, og derfor inkluderer den selvfølgelig begge parter i denne konflikt.

”Ved De Olympiske Lege i Rom i 1960 var fægtekonkurrencerne i gang. I omklædningsrummet sad tre fægtere og ventede på at skulle i kamp; en amerikaner, en russer og franskmand. Som det altid går i den slags vitser, begyndte de at prale af deres evner med kården, og amerikaneren ville vise, hvor dygtig han var, så han fandt et æble frem fra sin taske, kastede det op i luften, og med kården nåede han at skrælle æblet, skære kærnehuset ud og skære æblet i både, inden det landede på gulvet. Her dannede æblestykkerne ordet USA. Russeren så hånligt på ham og sagde: ’Det er da ingenting’. Så fandt han en æske tændstikker med røde hoveder frem, kastede den op i luften, og mens den svævede der, slog han ud med kården en del gange i hurtigt tempo, hvorved det lykkedes for ham at skille æsken ad, så hver side landede for sig, og samtidigt at skære hovederne af tændstikkerne. Da det hele landede på gulvet dannede resterne af tændstikker og svovl et mønster som Sovjetunionens flag, med hammer og segl og det hele. Det imponerede amerikaneren og de to så nu på franskmanden, der sad længe, som om han tænkte over, hvad han skulle gøre. Mens han sad og overvejede, fløj en myg omkring over hovedet på de tre. Franskmanden rejste sig, svingede kården i retning af myggen en enkelt gang og satte sig ned igen med et tilfreds smil og ordene: ’Det var det.’ Amerikaneren og russeren så på ham og udbrød så i kor: ’Hvad er du så tilfreds med? Den flyver jo endnu.’ Hertil var franskmandens eneste kommentar: ’Joh, såmænd. Men den bliver aldrig far igen.’”

Det var vitsen. Nu er alle med (selv om der ikke er plads på tømmerflåden), og jeg kan gå i gang med bogen. Hvis nogen ikke er med, må man læse vittigheden én gang til. I min første bog om oplevelser i USA, ”Vejen til Petaluma” fra 2019 skrev jeg, at hvis bogen blev en succes, ville jeg skrive en opfølger. Succeskriteriet var, at der blev solgt mere end to eksemplarer, og der blev faktisk solgt fem på kort tid (hvoraf jeg selv købte de fire). Det betød, at mit mål var nået, så her er efterfølgeren, opfølgeren eller måske forfølgeren – vælg selv. I den første bog benyttede jeg mig en del af plagi… – øhh, inspiration fra så forskellige mennesker som René Magritte, Tom Lehrer, Charles M. Schulz, Victor Borge, Gustav Winckler, Jørgen Ryg m.fl. Det kommer jeg nok ikke til her (i hvert fald ikke ret meget), men skulle jeg komme til det alligevel, så er der ikke noget, læserne kan gøre ved det, for også dette er jo min bog, så igen er det mig, der bestemmer, og når du læser den, er det jo alligevel for sent at ændre noget. I den foregående bog lod jeg mig ofte lokke ud på diverse vildspor og sidespring (hvilket faktisk var en del af bogens undertitel), og det vil nok også ske her. Faktisk ved jeg allerede, at det vil gå sådan, da denne indledning er skrevet efter bogens øvrige kapitler – bort set fra det allersidste, afslutningen – som faktisk er det næstsidste fordi det kommer før det sidste, for det skal jo ikke være for nemt, men det opdager du jo, når du kommer så langt – eller hvis du har snydt og har læst indholdsfortegnelsen.

Den tidligere bog (det er fortsat en bog, men den er tidligere end denne, så tidligere skal ikke forstås som forhenværende bog) var organiseret i kapitler efter temaer, som fx storbyer, små byer, omveje, vildveje og så videre. Et af kapitlerne hed Blandede bolsjer, og her havde jeg anbragt alt det, som ikke kunne indpasses under de øvrige overskrifter. Hele denne bog består faktisk af blandede bolsjer, selv om der af og til er en sammenhæng mellem de enkelte afsnit, og jeg har forsøgt at opdele i kapitler, men du skal ikke hænge dig i, om der er sammenhæng mellem kapitlernes overskrifter og deres indhold. For som det hed i en gammel reklame: ”Hæng Dem ikke i bagateller. Brug Randers Reb.” Jeg vil nu anmode den ærede læser om at vente med at hænge sig, til han, hun eller personer med anden kønsidentitet (man skal jo give plads til alle i vore dage), har købt og læst begge bind, og også gerne mine øvrige udgydelser. Der skal jo penge i kassen.

Bogen er i øvrigt også plaget af min trang til at blære mig med min paratviden (det meste har jeg godt nok slået op, mens jeg skrev bogen), så der er nok mange flere fakta om dette eller hint emne undervejs, end der var i den første bog, og der var mange. Hele kapitlet ”Ligegyldig paratviden om USA’s stater” er også én lang faktaboks, så når du er færdig med denne bog, er du klar til at deltage i en quiz i paratviden – hvis altså spørgsmålene handler om de emner, jeg har fortalt om.

Som det fremgår af ovenstående, er vi igen i USA (i hvert fald det meste af tiden), selv om jeg som sædvanligt formodentlig ikke kan holde mig helt til emnet, men tager ud på nogle omkørsler undervejs. I bogen fortæller jeg om nogle af de oplevelser, som ikke var fine nok til at komme med i den forrige bog. Vi kan altså kalde det en slags andensorteringsoplevelser. (Er det i ét ord?) Mine ordbøger kender det slet ikke; den kender andensortering - selv om Words stavekontrol ikke gør - og det er i et ord, så derfor har jeg altså valgt at det skal andensorteringsoplevelser også være). Som det så ofte er tilfældet, er dette restparti dog i lige så god stand som de, der oprindeligt blev fortalt om. I hvert fald når jeg selv skal sige det – og hvem skulle ellers kunne sige noget om bogen, før de har læst den?

Og hvad kan man så som læser se frem til at opleve på de kommende sider? Vi skal sidde fast i vejarbejder, lede efter elge, hoteller og hele byer, give for mange og for få drikkepenge, stikke os på kaktus, købe fisk, revne bukser, spilde kaffe, indtage føde, ødelægge elevatorer, myrde uskyldige dyr og selvfølgelig meget andet, så der er noget at glæde sig til – eller kede sig over, men det er jo op til dig selv som læser.

I et af kapitlerne har jeg skrevet om forskellige forsinkelser, vi har oplevet på vej til og fra USA, men en enkelt gang var vi bange for slet ikke at kunne komme af sted. Den...

Produkt-Details

• Erscheint lt. Verlag: 20.2.2025
• Sprache: dänisch
• Themenwelt: Reisen ► Reiseberichte ► Nord- / Mittelamerika
• Schlagworte: Amerika • mennesker • Natur • rejseoplevelser • Roadtrip • USA
• ISBN-13: 9788743068990 / 9788743068990