Strik 1 (eBook)
142 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-5006-3 (ISBN)
Jane Enemark har tidligere skrevet flere bøger om pileflet, og har nu også lavet sin første bog om strik. Jane har været selvstændig siden 2001, og har udviklet mange forskellige modeller i både pil og strik. Hun fungerer desuden som underviser både i Danmark og i udlandet.
LIGE SIDER
Skal du lave en stola, et tæppe, en poncho eller andre ting, kan du have brug for at kunne lave lige kanter i arbejdet. Det er ganske simpelt og går egentlig bare ud på at lave halve trekanter i siderne. Der er to forskellige måder, du kan gøre det på. Begge er lige nemme, men passer ind forskellige steder.
Første metode:
1. Start med at lave trekant A1. Når du har en maske tilbage, samler du masker op langs den korte side af trekanten. Her er jeg startet med 30 masker i trekanten, så jeg har samlet op, til jeg har 15 masker. Vend arbejdet, tag første maske af, og strik resten maskerne på første pind. Nu er du tilbage ved toppen af A1, hvor du startede. Alle pinde, du strikker herfra, tager du første maske af, strikker de næste to sammen og strikker resten af pinden. Når du strikker den anden vej, skal du ikke strikke masker sammen. Dermed får du strikket en halv trekant. Ligesom med starten af grundmodellen sidder den lidt pudsigt, indtil du får strikket mere på.
2. Række B starter med 3 hele trekanter og en halv. Række C vil blive 5 hele trekanter og en halv. Efterhånden som du får strikket flere rækker, vil siden til venstre blive mere lige.
3. Skal du have lige side til højre, starter du med at samle masker på langs ad den yderste trekant til højre. Strik en halv trekant, og fortsæt med rækken.
Anden metode:
1. Start række A med en halv trekant. I eksemplet er de store trekanter strikket med 30 masker, så hvis skal du lave en halv, slår du først 15 masker op. Første pind strikker du ret. Anden pind tager du første maske af, strikker de næste to sammen og strikker resten af maskerne. Næste pind skal du ikke strikke masker sammen. Du skal fortsætte med at strikke masker sammen på hver anden pind; det vil sige, at du kun strikker masker sammen i den ene side af trekanten. Dermed får du en halv trekant. Række B starter med en hel trekant, og herefter samler du masker op langs B1 og A1. Slut af med en halv trekant. Fortsæt rækkerne på samme måde.
2. Den halve trekant kan også starte i højre side. Det vil være mønsteret, der afgør, om du skal bruge den ene eller den anden metode eller en kombination.
Barnevognstæppe
Garn: Trend Merino Petite
Farve: 300, 1 nøgle
Farve: 313, 1 nøgle
Farve: 325, 4 nøgler
Færdig vægt: 215 g
Mål: længde 82 cm, bredde 64 cm
Pind: 3
Teknik: ret
Antal masker: 32
Små trekanter: 16
Barnevognstæppet er lavet i ren uld og er dejlig blødt og lunt. Du kan nemt ændre på størrelsen ved at lave trekanterne med flere eller færre masker. Her er de lavet med 32, men det kunne lige så godt have været 36 eller 40 eller et andet antal.
1. Række A er den første trekant nederst til venstre. Denne er lavet med 32 masker. A2 er en halv trekant med 16 masker.
Række B er startet helt som grundmodellen med trekant B1 og B2. B3 er en variant, og B4 en halv trekant.
2. Varianten er her lavet tofarvet. Lav den nederste hvide trekant først. Saml 8 masker op fra midten af den højre blå trekant og nedad samt 8 masker fra den venstre blå trekant. Strik den hvide trekant færdig. Fortsæt med at lave den grå trekant til venstre. Her er samlet 8 masker op langs den hvide trekant og 8 langs den blå. Dernæst laver du den grå trekant til højre og til sidst den hvide. Nu har du lavet en variation af en trekant med helt samme størrelse som en af de store blå, og du kan fortsætte med at lave store trekanter.
3. Række C er en hel række blå trekanter.
Række D starter med 2 blå trekanter, herefter skiftevis en variant og en blå. Slut af med en halv.
Række E er en hel række blå trekanter
Når du kommer til række F, begynder du at lave lige side på højre side af tæppet.
Række F starter med en halv trekant og skifter herefter mellem en variant og en blå og slutter af med en halv. Der vil være 9 hele trekanter i rækken.
Række G en hel række blå, der starter og ender med en halv og har 9 hele trekanter.
Række H som række F
Gentag herfra række F og G, til du har den længde, du ønsker på tæppet. I denne udgave har jeg 12 halve trekanter i venstre side.
4. Når du har strikket tæppet så langt, du ønsker, lader du den næste række ende med en hel trekant. Du udelader dermed den sidste halve trekant. Her er det en helt blå række for at ramme mønsteret godt ind.
I næste række strikker du en halv og dernæst 7 hele trekanter. Herefter laver du to hele trekanter mindre for hver række. Til sidst har du en række, der har en halv og en hel trekant. Hvis du vil have kanten foroven lige, kan du gøre det ved den metode, der er vist på side 24. Vælger du dette, skal du samle 40 masker op til at lave trekanter til udfyldning. Ellers vil det komme til at stramme tæppet meget til i kanten. Men jeg kan nu godt lide spidserne.
Poncho
Garn: Trend Merino Petite
Farve: 316, 2 nøgler
Farve: 326, 2 nøgler
Farve: 350, 3 nøgler
Færdig vægt: 310 g
Mål: længde på de to lange strikkede stykker 95 cm, bredde 50 cm
Pind: 4
Antal masker i trekanterne: 40
Teknik: ret og glat
Ponchoen er lavet af to lange stykker, der er syet sammen. Du kan sy sammen i hånden eller på symaskine. Begge stykker er 95 cm lange og 50 cm brede. For at få stykkerne op i den bredde er der startet med 3 rækker, hvor trekanterne er på 40 masker. Det meste af ponchoen er strikket glat, men bemærk, at de yderste 4 masker i hver af de grå halve trekanter er strikket ret. Dette, for at arbejdet ikke ruller i kanten.
Række A: A1 blå, A2 en halv trekant grå
Række B: B1 grå, B2 rød, B3 blå, B4 en halv trekant grå
Række C: C1 blå, C2 rød, C3 grå, C4 rød, C5 blå, C6 en halv trekant grå
Række D: D1 en halv trekant grå, D2 blå, D3 rød, D4 grå, D5 rød, D6 blå, D7 en halv trekant grå Fortsæt de næste 4 rækker som række D, til du har i alt 8 grå trekanter i venstre side.
Nu skal du til at have lavet afslutningen. Række J (9. række) strikkes som række D, dog udelades sidste halve trekant. Række K (10. række) strikkes som række D, men stoppes ved den sidste røde trekant. Række L (11. række) strikkes kun med den første halve samt de to næste trekanter.
Der hvor rækkerne er startet, har du nogle store buer. Dem skal du have fyldt ud med strik, så du kan komme til at samle ponchoen. Her er de lavet med rød. Start med at samle 2 masker op, en fra hver trekant på retsiden. Vend, og strik begge masker vrang. Vend igen, saml en maske op, strik de to masker ret, og saml en mere op. Vend, og strik vrang. Fortsæt på samme måde, så du hele tiden samler en maske ekstra op i hver side på retsiden, indtil du har 18 masker. Luk alle masker af. Dette gør du begge steder mellem den hele grå og blå trekant.
Hermed er første stykke til ponchoen færdig. Lav et stykke mere magen til.
1. Når du har to stykker, skal du have syet dem sammen. På tegningen kan du se, hvordan de er samlet. Du kan sy dem sammen i hånden eller på maskine.
Det er vigtigt, at du er holder styr på, at ponchoen bliver samlet rigtigt, så der er lige mange grå trekanter i halsen i begge sider.
TIPS!
Jeg har valgt at lave farveskiftet, så trekanter med samme farve ligger over hinanden. Du kan også lave farveskiftet, så du holder hver hele række i samme farve. Det vil ændre meget på udtrykket og gøre, at du har langt færre ender at hæfte. Vil du have en anden størrelse, kan du nemt gøre det ved at ændre på antallet af masker i trekanterne. Lav evt. en strikkeprøve for at se, hvor stor den bliver med det garn, du har. Her er der 3 trekanter på den korte led med 40 masker, og det har givet 50 cm. Åbningen i halsen er stadig bedst, hvis den er omkring 45 cm fra syning til syning.
Poncho
Garn: Nordlys
Farve: 903, 5 nøgler
Farve: 955, 3 nøgler
Færdig vægt: 620 g
Mål: længde 155 cm, bredde 88...
| Erscheint lt. Verlag | 6.9.2023 |
|---|---|
| Sprache | dänisch |
| ISBN-10 | 87-430-5006-9 / 8743050069 |
| ISBN-13 | 978-87-430-5006-3 / 9788743050063 |
| Informationen gemäß Produktsicherheitsverordnung (GPSR) | |
| Haben Sie eine Frage zum Produkt? |
Größe: 26,0 MB
DRM: Digitales Wasserzeichen
Dieses eBook enthält ein digitales Wasserzeichen und ist damit für Sie personalisiert. Bei einer missbräuchlichen Weitergabe des eBooks an Dritte ist eine Rückverfolgung an die Quelle möglich.
Dateiformat: EPUB (Electronic Publication)
EPUB ist ein offener Standard für eBooks und eignet sich besonders zur Darstellung von Belletristik und Sachbüchern. Der Fließtext wird dynamisch an die Display- und Schriftgröße angepasst. Auch für mobile Lesegeräte ist EPUB daher gut geeignet.
Systemvoraussetzungen:
PC/Mac: Mit einem PC oder Mac können Sie dieses eBook lesen. Sie benötigen dafür die kostenlose Software Adobe Digital Editions.
eReader: Dieses eBook kann mit (fast) allen eBook-Readern gelesen werden. Mit dem amazon-Kindle ist es aber nicht kompatibel.
Smartphone/Tablet: Egal ob Apple oder Android, dieses eBook können Sie lesen. Sie benötigen dafür eine kostenlose App.
Geräteliste und zusätzliche Hinweise
Buying eBooks from abroad
For tax law reasons we can sell eBooks just within Germany and Switzerland. Regrettably we cannot fulfill eBook-orders from other countries.